Summary

Vurdering af Virkninger af musik Lytte på psychobiological stress i min hverdag

Published: February 02, 2017
doi:

Summary

A study protocol is presented on how to assess associations between music listening and psychobiological stress (as measured by subjective stress levels, salivary cortisol, and salivary alpha-amylase) in daily life. Advice on study design, materials, methods, selection of participants, and statistical handling is provided. Representative results are presented and discussed.

Abstract

Musik lytning er forbundet med stress-reducerende effekt. Men de fleste af de resultater på musiklytning og stress var samlet i eksperimentelle indstillinger. Som musik lytning er en populær aktivitet i hverdagen, er det af yderste vigtighed at studere virkningerne af musik lytter på psychobiological stress i hverdagen, daglige liv indstilling. Her er en undersøgelse protokol præsenteret som gør det muligt at vurdere sammenhængen mellem musik lytning og psychobiological stress i dagligdagen ved noninvasively måle spyt cortisol (som markør af hypothalamus-hypofyse-binyre (HPA) aksen) og spyt alfa-amylase (som en markør for det autonome nervesystem (ANS)). Protokollen omfatter rådgivning på studiet design (f.eks prøvetagningsprotokol), materialerne og metoder (f.eks, vurdering af psychobiological stress i hverdagen, vurdering af musiklytning, og den manuelle), udvælgelse af deltagere (f.eks den godkendelse afden institutionelle Review Board og kriterier inklusion), og de statistiske analyser (f.eks multilevel tilgang). De repræsentative resultater beviser for en stress-reducerende effekt af musik lytter i dagligdagen. Især særlige grunde til at lytte til musik (især afslapning), samt tilstedeværelsen af ​​andre, mens du gør det, øge denne stress-reducerende effekt. Samtidig, musiklytning i hverdagen forskelligt påvirker HPA akse og ANS fungerer, hvilket understreger behovet for en flerdimensionel evaluering af stress i dagligdagen.

Introduction

Musik lytning er forbundet med stress-reducerende effekt 1, 2. Imidlertid blev de fleste tidligere undersøgelser gennemført i eksperimentelle indstillinger, undersøger yderst selektive patientgrupper. Især blev mange undersøgelser sat i kirurgiske indstillinger, hvor musik lytning forekommer enten før, under eller efter en stressende procedure 3. Selv om nogle af disse undersøgelser viser gavnlige virkninger af at lytte til musik, resultaterne stadig være tvetydigt. Dette kan skyldes en række metodiske årsager (dvs. forskellige studieretninger metoder og forskellige studiedesign kan føre til forskellige resultater). For eksempel er den kunstige indstilling af et laboratorium-baseret undersøgelse gør det uklart, om resultaterne fra disse eksperimentelle undersøgelser kan overføres til virkelighedens miljøer. Som musik lytning er en populær aktivitet i dagligdagen 4, der ofte bruges til at slappe afation formål 5, 6, 7, er det af yderste vigtighed at undersøge virkningerne af musik lytter på psychobiological stress (og dens potentielle underliggende mekanismer) i indstillinger hverdagen, der er kendetegnet ved høj økologisk validitet.

Undersøgelser, der er i dagligdagen ofte benævnt Økologiske Moment Assessments (EMA), Experience Sampling Metoder (ESM) eller Ambulante Assessments (AA) 8. Fælles for alle disse fremgangsmåder er, at data bliver fanget gentagne gange over tid i den virkelige verden miljø af deltagerne. Ifølge Shiffman, Stone, og Hufford 9, undersøgelser sat i dagligdagen dermed give mulighed for (a) karakteriserer individuelle forskelle, (b), der beskriver naturhistorie, (c) at vurdere kontekstuelle foreninger, og (d) dokumentere tidsmæssige sekvenser. Derfor er det muligt at studere dynamiske relationerblandt variabler af interesse med et minimum af recall bias og maksimalt økologisk gyldighed 9. Selvom vilkårene EMA, ESM, og AA bruges ofte i flæng, skal visse sondringer foretages 8.

Betragtninger EMA og ESM henviser til vurderingen af subjektive selvstændige rapporter, er AA defineret som samtidig vurdering af selvstændige rapporter, adfærd optegnelser, og / eller fysiologiske målinger i dagligdagen, mens deltagerne går om deres daglige rutine 10. AA undersøgelser er kendetegnet ved gentagne målinger af de nuværende erfaringer og adfærd i forbindelse med fysiologiske data 11. Desuden AA tillader måling af stress i hverdagen fra et psychobiological perspektiv som selvstændige rapporter og fysiologiske markører kan vurderes i naturlige habitat af deltagerne. Hypothalamus-hypofyse-binyre (HPA) akse og det autonome nervesystem (ANS) are to fremtrædende stress-sensitive systemer i kroppen. HPA-aksen er ansvarlig for det endokrine stressreaktion. Når oplever stress, er denne akse aktiveret. Denne aktivering kan måles ved sekretion af hormonet cortisol. Det autonome stress respons kan måles via en række autonome markører, såsom hjertefrekvens og hud konduktans. En forholdsvis ny biomarkør afspejler aktiviteten af ANS er spyt enzymet alfa-amylase 12. Både HPA akse og ANS aktivitet kan være ikke-invasivt og samtidigt målt i spyt ved hjælp af spyt cortisol og spyt-alfa-amylase, henholdsvis 13.

Undersøgelser, der er i hverdagen, der omfatter både subjektive såvel som fysiologiske markører for stress er stadig sjældne, da de fleste af de undersøgelser af musik lytter i dagligdagen stole på subjektive selvstændige rapporter 6, 7, 14 </ sup>, 15, 16, 17. Ud fra disse undersøgelser, kan det konkluderes, at musik lytter er en populær aktivitet i hverdagen 15, 17, der er forbundet med gavnlige virkninger for subjektive velbefindende 6, 7, 18. Mest interessant, mange undersøgelser finder, at musik lytter i dagligdagen er forbundet med subjektive følelser af afslapning 6, 7. Desuden afslapning er en almindelig årsag til musik lytter i dagligdagen 6. På den anden side, ambulante undersøgelser vurdering på stress-reducerende effekt af musiklytning – især de omfattende både psykologiske såvel som fysiologiske indikatorer for stress – er meget sjældne. Vi har tidligere vist i two ambulante undersøgelser vurdering, at musik lytter er forbundet med en stress-reducerende effekt hos raske deltagere 19, 20. I modsætning til disse fund hos raske unge voksne, var vi ikke i stand til at finde en stress-reducerende effekt af musik lytter i en patientprøve 21.

Det er således af særlig betydning for at studere virkningerne af musik lytter i dagligdagen ved hjælp af ambulant vurdering, da denne fremgangsmåde giver en undersøgelse af en bred vifte af situationer, hvor musik lytning forekommer med høj tidsmæssig opløsning (i forhold til en kunstig situation i et eksperiment) og høj ekstern validitet. Ved hjælp af ambulante undersøgelser vurdering, er det muligt at undersøge kontekst faktorer, der påvirker effekten af ​​musik lytter i dagligdagen. Samtidig kan de underliggende mekanismer undersøges ved hjælp af samtidig vurdere fysiologiske parametre. Denne fremgangsmåde gør det muligt at optrævle de komplekse mekanismer bag stress-reducerende virkning af musik lytter i dagligdagen.

Denne protokol viser, hvordan man vurdere virkningerne af musik lytter på psychobiological stress i hverdagen ved at udarbejde på (1) studie design, (2) materialer og metoder, (3) udvælgelse af deltagere, og (4) statistiske overvejelser, baseret på førnævnte undersøgelser 19, 20, 21.

Protocol

Denne protokol følger retningslinjerne i den lokale etiske udvalg af universitetet i Marburg; for alle indberettede studier 19, 20, 21, godkendelse blev opnået. Indhente godkendelse fra Institutional Review Board (IRB), med særlig vægt på potentielle indgriben i privatlivets fred for undersøgelse deltagelse på daglig liv rutiner og med særlig vægt på indsamling af spyt biomarkører for stress. <p class="jove_title…

Representative Results

Denne protokol er beregnet til at give et eksempel på, hvordan effekterne af musik lytter på psychobiological stress i hverdagen kan undersøges. Procedurerne er designet til at undersøge sammenhængen mellem musik lytning, subjektive stress rapporter, sekretion af spyt cortisol, og aktiviteten af ​​spyt alfa-amylase. De repræsentative resultater, der præsenteres eksempler fra tre publikationer i vores arbejdsgruppe, …

Discussion

Her er en undersøgelse protokol præsenteres på, hvordan man kan undersøge virkningerne af musik lytter på psychobiological stress i dagligdagen. Fordelen ved ambulant vurdering design er, at virkningerne af musik lytter på stress kan undersøges i naturlige habitat af deltagerne, mens de går om deres daglige rutine.

Da denne undersøgelse protokol vurderer forbi musiklytning og momentan stress, kan kortvarige effekter af musik lytter på stress undersøges. I overensstemmelse med eksp…

Disclosures

The authors have nothing to disclose.

Acknowledgements

JS and UMN acknowledge funding by the Volkswagen Foundation (Az. 84905). We thank the University of Marburg for funding participant reimbursements and the Universitaetsstiftung of the University of Marburg for funding the biochemical analyses. Furthermore, we thank Johanna M. Doerr for her contribution to the study design and Nadine Skoluda for her involvement in the analysis of the saliva samples.

Materials

SaliCap Set Tecan (IBL) RE69985 Sampling tubes for collection of saliva samples to be used in the IBL Saliva Immunoassays
Cortisol Saliva ELISA Tecan (IBL) RE52611 Enzyme Immunoassay for the quantitative determination of free cortisol in human saliva
Calibrator f.a.s. w/o diluent Roche Diagnostics 10759350190 Ready-for-use calibrator consisting of a buffered description aqueous solution with biological materials added as required to obtain desired component levels.
Precinorm U Roche Diagnostics 10171743122 Ready-for-use control
Precipath U Roche Diagnostics 10171760122 Ready-for-use control
AMY EPS HIT 917 liquid Roche Diagnostics 11876473 316 R1: α-glucosidase; R2: 4,6-ethylidene-(G7) p-nitrophenyl-(G1)-α,D-maltoheptaoside
further materials include typical laboratory utensils, e.g., micropipettes, oribtal shaker, vortex mixer, 8-channel micropipettor, wash bottle, automated or semi-automated microtiter plate washing system, precision scale, microtiter plate reader capable of reading absorbance 
Apple iPod touch, 8GB, 5th Generation  Apple Inc.  n/a mobile diary device
iDialogPad  Mutz Elektronik Entwicklung n/a software for programming items occuring in the ambulatory assessment

References

  1. Pelletier, C. L. The effect of music on decreasing arousal due to stress: a meta-analysis. J Music Ther. 41 (3), 192-214 (2004).
  2. Chanda, M. L., Levitin, D. J. The neurochemistry of music. Trends Cogn Sci. 17 (4), 179-193 (2013).
  3. Thoma, M. V., Nater, U. M., Costa, A., Villalba, E. . Horizons in Neuroscience Research. 6, (2011).
  4. North, A. C., Hargreaves, D., Hargreaves, J. J. Uses of music in everyday life. Music Percept. 22 (1), 41-77 (2004).
  5. Linnemann, A., Thoma, M. V., Nater, U. M. Offenheit für Erfahrungen als Indikator für Offenohrigkeit im jungen Erwachsenenalter? Individuelle Unterschiede und Stabilität der Musikpräferenz. Musikpsychologie. 24, 198-222 (2015).
  6. Juslin, P. N., Liljeström, S., Västfjäll, D., Barradas, G., Silva, A. An experience sampling study of emotional reactions to music: Listener, music, and situation. Emotion. 8 (5), 668-683 (2008).
  7. van Goethem, A., Sloboda, J. The functions of music for affect regulation. Music Sci. 15 (2), 208-228 (2011).
  8. Trull, T. J., Ebner-Priemer, U. W. Using experience sampling methods/ecological momentary assessment (ESM/EMA) in clinical assessment and clinical research: introduction to the special section. Psychol Assess. 21 (4), 457-462 (2009).
  9. Shiffman, S., Stone, A. A., Hufford, M. R. Ecological Momentary Assessment. Annu Rev Clin Psychol. 4 (1), 1-32 (2008).
  10. Fahrenberg, J., Myrtek, M., Pawlik, K., Perrez, M. Ambulatory Assessment – Monitoring Behavior in Daily Life Settings. Eur J Psychol Assess. 23 (4), 206-213 (2007).
  11. Wilhelm, P., Perrez, M., Pawlik, K., Mehl, M. R., Conner, T. S. . Handbook of Reserach Methods for Studying Daily Life. , (2012).
  12. Nater, U. M., Rohleder, N. Salivary alpha-amylase as a non-invasive biomarker for the sympathetic nervous system: Current state of research. Psychoneuroendocrinology. 34 (4), 486-496 (2009).
  13. Nater, U. M., Hoppmann, C. A., Scott, S. B. Diurnal profiles of salivary cortisol and alpha-amylase change across the adult lifespan: evidence from repeated daily life assessments. Psychoneuroendocrinology. 38 (12), 3167-3171 (2013).
  14. Randall, W. M., Rickard, N. S., Vella-Brodrick, D. A. Emotional outcomes of regulation strategies used during personal music listening: A mobile experience sampling study. Music Sci. 18 (3), 275-291 (2014).
  15. Greasley, A. E., Lamont, A. Exploring engagement with music in everyday life using experience sampling methodology. Music Sci. 15 (1), 45-71 (2011).
  16. Sloboda, J. A., O’Neill, S. A., Ivaldi, A. Functions of Music in Everyday Life: An Exploratory Study Using the Experience Sampling Method. Music Sci. 5 (1), 9-32 (2001).
  17. Krause, A. E., North, A. C., Hewitt, L. Y. Music-listening in everyday life: Devices and choice. Psychology of Music . , (2013).
  18. Sloboda, J. A., O’Neill, S. A., Ivaldi, A. Functions of music in everyday life: An exploratory study using the Experience Sampling Method. Music Sci. 5 (1), 9-32 (2001).
  19. Linnemann, A., Ditzen, B., Strahler, J., Doerr, J. M., Nater, U. M. Music listening as a means of stress reduction in daily life. Psychoneuroendocrinology. 60, 82-90 (2015).
  20. Linnemann, A., Strahler, J., Nater, U. M. The stress-reducing effect of music listening varies depending on the social context. Psychoneuroendocrinology. , (2016).
  21. Linnemann, A., et al. The effects of music listening on pain and stress in the daily life of patients with fibromyalgia syndrome. Front Hum Neurosci. 9, 434 (2015).
  22. Conner, T. S., Lehman, B. J., Mehl, M. R., Conner, T. S. . Handbook of Research Methods for Studying Daily Life. , (2012).
  23. Bolger, N., Stadler, G., Laurenceau, J. P., Mehl, M. R., Conner, T. S. . Handbook of Research Methods for Studying Daily Life. , (2012).
  24. Löwe, B., Spitzer, R. L., Zipfel, S., Herzog, W. . PHQ-D – Gesundheitsfragebogen für Patienten, Komplettversion und Kurzform. [Patient Health Questionnaire, Full and short Version]. , (2002).
  25. Wolfe, F., et al. The American College of Rheumatology Preliminary Diagnostic Criteria for Fibromyalgia and Measurement of Symptom Severity. Arthritis Care Res. 62 (5), 600-610 (2010).
  26. Wolfe, F., et al. Fibromyalgia criteria and severity scales for clinical and epidemiological studies: a modification of the ACR Preliminary Diagnostic Criteria for Fibromyalgia. J Rheumatol. 38 (6), 1113-1122 (2011).
  27. Nater, U. M., Krebs, M., Ehlert, U. Sensation Seeking, Music Preference, and Psychophysiological Reactivity to Music. Music Sci. 9 (2), 239-254 (2005).
  28. Schulz, P., Schlotz, W., Becker, P. . Trierer Inventar zum chronischen Stress (TICS) [Trier Inventory for Chronic Stress (TICS)]. , (2004).
  29. Cohen, S., Kamarck, T., Mermelstein, R. A Global Measure of Perceived Stress. J Health Soc Behav. 24 (4), 385-396 (1983).
  30. Elo, A. L., Leppanen, A., Jahkola, A. Validity of a single-item measure of stress symptoms. Scand J Work Environ Health. 29 (6), 444-451 (2003).
  31. DeCaro, J. A. Methodological considerations in the use of salivary alpha-amylase as a stress marker in field research. Am J Hum Biol. 20 (5), 617-619 (2008).
  32. Raudenbush, S. W., Bryk, A. S., Congdon, R. . HLM 6 for Windows [Computer software]. , (2004).
  33. Woltman, H., Feldstain, A., MacKay, C. J., Rocchi, M. An introduction to hierarchical linear modeling. Tutor Quant Methods Psychol. 8 (1), 52-69 (2012).
  34. Singer, J. D., Willett, J. B. . Applied Longitudinal Data Analysis: Modeling Change and Event Occurrence: Modeling Change and Event Occurrence. , (2003).
  35. Mehl, M. R., Robbins, M. L., Deters, F. G. Naturalistic Observation of Health-Relevant Social Processes: The Electronically Activated Recorder Methodology in Psychosomatics. Psychosom Med. 74 (4), 410-417 (2012).
  36. Kudielka, B. M., Gierens, A., Hellhammer, D. H., Wust, S., Schlotz, W. Salivary cortisol in ambulatory assessment–some dos, some don’ts, and some open questions. Psychosom Med. 74 (4), 418-431 (2012).
  37. Rohleder, N., Nater, U. M. Determinants of salivary α-amylase in humans and methodological considerations. Psychoneuroendocrinology. 34 (4), 469-485 (2009).
  38. Schlotz, W., et al. Covariance between psychological and endocrine responses to pharmacological challenge and psychosocial stress: a question of timing. Psychosom Med. 70 (7), 787-796 (2008).
  39. Greasley, A. E., Lamont, A. Exploring engagement with music in everyday life using experience sampling methodology. Music Sci. 15 (1), 45-71 (2011).
  40. van Goethem, A., Sloboda, J. The functions of music for affect regulation. Music Sci. 15 (2), 208-228 (2011).
  41. Hodges, D. A., Juslin, P. N., Sloboda, J. . . Handbook of Music and Emotion. , (2011).
  42. Fancourt, D., Ockelford, A., Belai, A. The psychoneuroimmunological effects of music: A systematic review and a new model. Brain Behav Immun. 36, 15-26 (2014).
  43. Kreutz, G., Murcia, C. Q., Bongard, S., MacDonald, R. A. R., Kreutz, G., Mitchell, L. . Music, Health, & Wellbeing. , (2012).

Play Video

Cite This Article
Linnemann, A., Strahler, J., Nater, U. M. Assessing the Effects of Music Listening on Psychobiological Stress in Daily Life. J. Vis. Exp. (120), e54920, doi:10.3791/54920 (2017).

View Video